|
TRYGHEDSFORSIKRING - Betingelser
Hvem er omfattet af forsikringen?
Forsikringen dækker i tilfælde af, at låntagere
(maksimum 2 personer), udsættes for en af de forsikringsbegivenheder,
der er anført nedenfor.
Hvor meget erstatter forsikringen?
Forsikringsydelsen er maksimeret til kr. 250.000 pr. låntager.
Forsikringsydelsen kan dog i intet tilfælde overstige
lånerestgælden. Morarenter, gebyrer eller andet,
der skyldes misligholdelse af lånet medregnes ikke ved
opgørelsen af lånerestgælden. Ved månedlige
udbetalinger, udgør den månedlige erstatning
maksimum kr. 40.000.
Den anførte forsikringsydelse er den højeste
grænse for forsikringsselskabets forpligtelse, uanset
om låntageren rammes af en eller flere af de forsikringsbegivenheder,
som er anført nedenfor.
Indtræder der på samme tid flere forsikringsbegivenheder,
der hver for sig ville give ret til månedlig udbetaling
af erstatning (indtil forsikringens maksimum er nået),
udbetales alene erstatning i forhold til én forsikringsbegivenhed.
Flere debitorer
I tilfælde, hvor der er 2 låntagere, reduceres
forsikringsydelsen forholdsmæssigt, således at
hvis kun én af låntagerne rammes af en forsikringsbegivenhed
er højeste grænse for forsikringsydelsen kr.
125.000. Hvis forsikringsbegivenheden bevirker ret til en
månedlig udbetaling (indtil forsikringens maksimum er
nået) udbetales denne med halvdelen.
Hvem udbetales erstatningen til?
Forsikringsydelsen udbetales til lånets kreditor - Basisbank A/S, Teglholm Allé 15, 2450 København SV, Cvr. 25213483
Karenstid og selvrisikoperiode
Der gælder for visse af dækningerne en karenstid,
der regnes fra det tidspunkt, hvor forsikringen er tegnet,
før forsikringsdækningen træder i kraft.
Der gælder endvidere for visse af dækningerne
en selvrisikoperiode, således at der først dækkes
efter udløbet af selvrisikoperioden. For visse af dækningerne
gælder først en karenstid og dernæst en
selvrisikoperiode. Den karenstid og selvrisikoperiode, der
gælder for de enkelte dækninger, er nærmere
angivet i punkt 5.
Pensionering og udløb
For personer som fylder 65, eller som går på efterløn,
eller pensioneres, eller modtager offentlig pension eller
ophører med sin virksomhed, eller erklæres konkurs
midt i en udbetalingsperiode, fortsætter udbetalingen
i henhold til betingelserne. Når udbetalingen ophører,
som følge af disse årsager ophører forsikringsdækningen
samtidig.
1. Forsikringstager
Sikret ved policen er Basisbank A/S, Teglholm Allé 15, 2450 København SV, Cvr. 25213483, herefter kaldet Forsikringstageren.
2. Låntager(e)
Enhver låntager(e) hos Forsikringstageren.
Generelt gælder følgende:
- er bosiddende i Danmark
- er fyldt 18, men ikke fyldt 65 år
- ikke er gået på pension
- har tegnet Tryghedsforsikring på de her beskrevne
forsikringsbetingelser
For så vidt angår arbejdsløshedsdækningen
gælder følgende:
- har været i varigt, lønnet arbejde af mindst
16 timers varighed pr. uge i minimum 6 måneder
For så vidt angår uarbejdsdygtighedsdækningen
gælder følgende:
- ikke har været uarbejdsdygtig i de seneste 12 måneder,
som et resultat af sygdom eller ulykke på mere end
15 på hinanden sammenhængende dage
For så vidt angår hospitals dækningen gælder
følgende:
- er selvstændig erhvervsdrivende, og har drevet sin
virksomhed i minimum 6 måneder før optagelse
af lånet
3. Forsikringsgiver:
Dækning nævnt under pkt. 5.0 a
Lloyd's, London
Dækning nævnt under pkt. 5.0 b-e
Underwritten by Jubilee, Lloyd’s Syndicate 5820. The Lloyd’s Managing Agent for Lloyd’s Syndicate 5820 is Jubilee Managing Agency Limited. It is entered in the Register of Lloyd’s Managing Agents. Registered Office: Sidcup House, 12-18 Station Road, Sidcup, Kent DA15 7EX. Registered in England number 04434499
4. Hvornår og hvor dækker forsikringen?
Forsikringsdækningen træder i kraft på samme
dato som lånet træder i kraft. I de tilfælde
hvor lånet omlægges eller forhøjes, vil
det fortsat være datoen for det oprindelige låns
ikrafttræden, som ligger til grund for beregning af
karenstider for det nye lån.
Forsikringen dækker hele døgnet - såvel
i arbejdstiden som i fritiden. Forsikringen dækker forsikringsbegivenheder
opstået i Danmark inklusive Grønland og Færøerne
samt opstået under rejser i op til 12 måneder.
5.0 Hvad dækker forsikringen?
a. Dødsfald - punkt 6
b. Varig total uarbejdsdygtighed som følge af et
ulykkestilfælde eller akut sygdom - punkt 7
c. Midlertidig total uarbejdsdygtighed som følge
af et ulykkestilfælde eller akut sygdom - punkt 8
d. Ufrivillig arbejdsløshed - punkt 9
e. Hospitalsindlæggelse for selvstændige erhvervsdrivende
- punkt 10
5.1 Karenstid, udbetaling og udbetalingsperioder:
a. Dødsfald
Karenstid: ingen.
Selvrisikoperiode ved udbetaling: ingen.
Maksimum udbetalingsperiode: restgælden på lånet
bliver indfriet med det samme.
b. Varig total uarbejdsdygtighed
Karenstid: ingen.
Selvrisikoperiode ved udbetaling: ingen.
Maksimum udbetalingsperiode: restgælden på lånet
bliver indfriet med det samme.
c. Midlertidig total uarbejdsdygtighed
Karenstid: 3 måneder fra forsikringens ikrafttrædelse.
Selvrisikoperiode ved udbetaling: 30 dage fra 1. sygedag
til 1. udbetaling finder sted.
Maksimum udbetalingsperiode: Månedlige udbetalinger
12 på hinanden sammenhængende måneder
eller 12 måneder i hele forsikringstiden fordelt over
flere sygeperioder i forsikringstiden.
d. Ufrivillig arbejdsløshed
Karenstid: 6 måneder fra forsikringens ikrafttrædelse.
Selvrisikoperiode ved udbetaling: 30 dage fra 1. ledighedsdag
til 1. udbetaling finder sted.
Maksimum udbetalingsperiode: Månedlige udbetalinger
12 på hinanden sammenhængende måneder
eller 12 måneder i hele forsikringstiden fordelt over
flere ledighedsperioder i forsikringstiden.
Ved arbejdsløshed for selvstændige gælder
det, at den selvstændige skal totalt ophøre
med sin virksomhed dvs., lukke den ned og afmelde sit cvr
nr. eller gå konkurs.
e. Hospitalsindlæggelse for selvstændige
Karenstid: ingen.
Selvrisikoperiode ved udbetaling: indlæggelsesperioden
skal minimum være 7 dage. Efter en evt. udbetaling
skal der gå minimum 12 måneder før en
ny skade kan anmeldes for denne dækning.
Maksimum udbetalingsperiode: Månedlige betalinger
12 på hinanden sammenhængende måneder
eller 12 måneder i hele forsikringstiden fordelt over
flere sygeperioder i forsikringstiden.
6. Udbetaling ved dødsfald
Ved låntagers død udbetales en sum svarende til
kontoens saldo minus restancer til Forsikringstageren.
Forsikringen dækker ikke dødsfald som en direkte eller indirekte følge af eller i forbindelse med bestående eller latente helbredsmæssige forhold.
Bestående eller latente helbredsmæssige forhold skal forstås som en sygdom eller lidelse, for hvilken den forsikrede person forud for forsikringens tegning har modtaget lægelig behandling eller rådgivning fra en praktiserende læge, eller som forsikrede var eller burde være vidende om ved tegning af forsikringen, og som efter forsikringsgivers opfattelse direkte eller indirekte skyldes forsikrede død.
7.0 Udbetaling ved varig total uarbejdsdygtighed
Medfører et ulykkestilfælde, eller en akut opstået
sygdom, fuldstændig uarbejdsdygtighed, indfries restgælden.
7.1
Fuldstændig uarbejdsdygtighed betyder, at du ikke kan
passe dit arbejde, eller noget som helst andet arbejde.
Den fuldstændige uarbejdsdygtighed bestemmes af din
og Administrators læge i samarbejde.
8.0 Udbetaling ved midlertidig total uarbejdsdygtighed
Medfører et ulykkestilfælde eller akut sygdom,
midlertidig total uarbejdsdygtighed, der i varighed overstiger
30 på hinanden sammenhængende dage, udbetales
maksimum kr. 40.000 pr. måned, bagudrettet - dog maksimalt
12 på hinanden sammenhængende måneder eller
12 måneder fordelt over flere sygeperioder, hvis man
bliver sygemeldt eller hvis man bliver syg igen efter 6 måneders
arbejde efter en raskmelding.
Såfremt låntager, indenfor de første 6
måneder efter raskmelding, igen bliver total uarbejdsdygtig,
genoptages udbetalinger uden selvrisikoperiode. Den samlede
udbetaling kan maksimalt andrage 12 måneders erstatning
i forsikringstiden.
8.1 Undtagelser for dækningen ved total uarbejdsdygtighed
- udbetalingen ophører når låntager genoptager
sit arbejde
- udbetalingen ophører når der har været
udbetalt erstatning i 12 på hinanden sammenhængende
måneder
- udbetalingen ophører når låntager ikke
kan dokumentere sin totale uarbejdsdygtighed
9.0 Udbetaling ved ufrivillig arbejdsløshed
- Medfører en opsigelse fra din arbejdsgiver, dokumenteret
ufrivillig fuldstændig arbejdsløshed, udover
30 på hinanden sammenhængende dage, som regnes
fra den dag, hvor du, efter normale omstændigheder,
skulle fratræde din stilling og hvor du ikke mere
er berettiget til at modtage løn udbetales den mellem
låntager og Forsikringstager udregnede ydelse eller
den ydelse der er aftalt bagud maksimum kr. 40.000 pr. måned,
- dog maksimalt 12 måneder enten for en enkel skade
eller flere, dog aldrig længere periode end indtil
lånet er afviklet (maksimum kr. 250.000). Det samme
gælder for selvstændige erhvervsdrivende når
de totalt lukker firmaet ned eller går konkurs jf.
afsnit 5.1 d.
- Arbejdsløshed er alene omfattet af dækningen,
hvis låntager opfylder de ved Direktoratet for arbejdsløshedsforsikringens
Lovbekendtgørelse 2003-08-13 nr. 708 fastsatte betingelser
for at opnå ret til betaling af dagpenge, såfremt
låntager var medlem af en arbejdsløshedskasse.
Det betyder, at arbejdsgiveren skal opsige dig og at du
herefter aktivt skal søge nyt arbejde. Hvis du selv
siger op, er du ikke berettiget til erstatning.
- Omfattet af forsikringen er arbejdstagere, der kan dokumentere
at have haft fast ansættelse i minimum 16 timer pr.
uge i mindst 6 måneder umiddelbart før skadebegivenhedens
indtræden.
- Udbetalingen efter en dækningsberettiget skade vil
finde sted efter udløbet af selvrisikoperioden, regnet
fra den dato hvor skaden indtrådte, i henhold til
den forlangte dokumentation fra din læge og/eller
arbejdsgiver/AF-kontor, og indtil den dato hvor du enten
erklæres rask eller kommer i arbejde.
- Ved ufrivillig arbejdsløshed, som ovenfor beskrevet,
udbetales forsikringssummen med den mellem låntager(e)
og Forsikringstageren aftalte månedlige ydelse bagud,
dog
- maksimalt den ydelse, der er aftalt i henhold til
betingelserne
- maksimalt 12 måneder for en enkel eller flere
skader
- aldrig længere periode end indtil lånet
er afviklet.
9.1
Følgende betingelser skal være opfyldt på
udbetalingstidspunktet:
- låntager skal minimum være beskæftiget
i 6 på hinanden sammenhængende måneder
i minimum 16 timer pr. uge
9.2 Undtagelser fra dækning ved ufrivillig arbejdsløshed
Endvidere er der følgende undtagelser fra dækning:
- sæsonbestemt arbejdsløshed
- arbejdsløshed opstået før forsikringens
ikrafttrædelse
- arbejdsløshed for ansatte i tidsbestemte ansættelser
(åremålskontrakter) hvor årsagen til arbejdsløshed
er udløb af kontrakten
- låntagers frivillige arbejdsløshed
- opsigelse fra arbejdsgivers side beroende på låntagers
misligholdelse af ansættelsesforholdet
10.0 Hospitalsindlæggelse for selvstændige
erhvervsdrivende
For hospitalsindlæggelse skal der være tale om
en indlæggelse af en varighed på minimum 7 på
hinanden sammenhængende dage.
Følgende institutioner regnes ikke som Hospital:
Rekonvalesceringshjem, ældre- eller plejehjem, optræningscenter,
geriatrisk institution, psykiatrisk institution eller institution
for psykisk udviklingshæmmede, behandlingsinstitution
for narkotika- eller alkoholmisbrugere.
10.1
Følgende betingelser skal være opfyldt på
udbetalingstidspunktet:
- Låntager skal kunne dokumentere at have været
selvstændig i minimum 6 måneder
10.2 Hvornår ophører udbetalingen:
- når låntager udskrives fra hospitalet
- når låntager genoptager sit arbejde
- når lånet ophører eller når der
er udbetalt 12 på hinanden sammenhængende måneder
- når låntager kan få erstatning i henhold
til afsnit 5.1b varig uarbejdsdygtighed
10.3 Undtagelser fra dækning ved hospitalsindlæggelse
- Indlæggelse i forbindelse med graviditet og fødsel
12. Fællesbetingelser
Krav i henhold til forsikringen kan alene rettes mod Forsikringsgiver
13. Generelle undtagelser
Forsikringen dækker ikke:
- Forsikringsbegivenheder, der uanset sindstilstand eller
tilregnelighed er fremkaldt af låntager med fortsæt,
grov uagtsomhed, under selvforskyldt beruselse eller under
påvirkning af narkotika eller andre ligende giftstoffer
samt ved misbrug af medicin.
- Deltagelse i kriminelle handlinger.
- Deltagelse i slagsmål, undtagen i tilfælde
af selvforsvar.
- Forsikringsbegivenheder indtruffet under deltagelse eller
træning i farlig sport, herunder, men ikke begrænset
til, cykel- eller hestevæddeløb på bane,
motorløb af enhver art boksning, karate og lignende
kampsport, dykning.
- Deltagelse i professionel sport.
- Forsikringsbegivenheder indtruffet under ekspeditioner.
- Følger af ulykkestilfælde, der rammer låntager
som fører eller passager under kørsel på
motorcykel.
- Selvmord inden for de første 2 år efter tegningstidspunktet.
- Skader der skyldes kosmetiske og forskønnende behandlinger.
- Skader der skyldes aktiv deltagelse i strejke, eller lockout,
hvor det, for den ufrivillige arbejdsløshedsdæknings
vedkommende kan bevises, at forsikringstageren bevidst har
fremkaldt afskedigelsen.
- Følger af krig, krigslignende forhold, sabotage,
terrorisme, oprør eller borgerlige uroligheder.
- HIV-positive og eller AIDS diagnosticerede patienter
eller dertil relateret sygdom.
- Skader som kan tillægges psykiske eller nervøse
lidelser.
- Hvor låntager kommer til skade som besætningsmedlem
under flyvning eller passager i andre fly end rute- og charterfly.
- Sygdom og tilskadekomst, opstået og konstateret
før forsikringens ikrafttræden og eventuelle
senere følger heraf.
- Ved forsikringspolicens udløb, lånets udløb
eller når lånet indfries.
- Hvor låntager modtager offentlig pension, går
på efterløn eller pensioneres.
- Den dag, låntager ikke kan godtgøre sin fortsatte
uarbejdsdygtighed.
14. Præmiebetaling
Den månedlige præmie opkræves sammen med
den månedlige ydelse til Basisbank A/S, Teglholm Allé 15, 2450 København SV, Cvr. 25213483
15. Skadeanmeldelse
- Proceduren for anmeldelse af skader under denne police
er følgende:
Enhver forsikringsbegivenhed skal efter udløbet af
selvrisikoperioden og senest 180 dage (6 måneder)
fra skadetidspunktet anmeldes til Administrator.
- I tilfælde af akut sygdom eller ulykkestilfælde
er erstatningspligten betinget af, at låntager straks
bliver behandlet af læge og i øvrigt er under
lægetilsyn, indtil raskmelding foreligger.
- Den første anmeldelse af en skadebegivenhed som
skal indsendes til Administrator, er en anmeldelse, som
udfyldes af låntager, eller en dertil bemyndiget person.
Ved sygdom udfyldes anmeldelsen også af den behandlende
læge eller hospital. Ved ufrivillig arbejdsløshed
af Arbejdsformidlingen.
- Hver efterfølgende måned, hvor låntager
fortsat er berettiget til erstatning, skal en mindre omfattende
skadesbekræftelse udfyldes af låntager eller
arbejdsgiveren. Dokumentet fremsendes automatisk til låntager
af Administrator. Ved sygdom udfyldes dokumentet af den
behandlende læge og ved ufrivillig arbejdsløshed
udfyldes dokumentet af Arbejdsformidlingen Denne skadebekræftelse
skal indsendes senest 30 dage efter månedens udgang.
Hvis låntager stadig opfylder betingelserne for udbetaling
fra forsikringen, og får skadebekræftelsen accepteret,
udbetales endnu en måneds ydelse eller ydelsen for
den periode, som bekræftelsen vedrører.
- Når låntager bliver rask efter en sygdom/ulykke,
indsendes skadesbekræftelsen til Administrator med
anførsel af første dag skaderamte blev rask,
og kunne genoptage sit arbejde.
- Når låntager genoptager arbejdet efter en
periode med ufrivillig arbejdsløshed, indsendes skadebekræftelsen
til Administrator med anførsel af første dag
låntager genoptog sit arbejde.
16. Opsigelse
Låntager kan opsige forsikringen når som helst med 14 dages varsel til den første i en måned.
Forsikringen ophører automatisk:
- når forsikringstager fylder 65 år
- når den maksimale ydelse er udbetalt
- ved bortfald af låneydelsen
17.0 Ankenævn for forsikring
Dersom der opstår uenighed mellem sikrede og Forsikringsgiver
om forsikringens dækning og en fornyet henvendelse til
Administrator ikke fører til et tilfredsstillende resultat
for sikrede, kan den sikrede klage til:
Ankenævnet for Forsikring
Anker Heegaardsgade 2
1572 København V
Telefon: +45 - 33 15 89 00
[Tilbage]
|